Café BRAG
Husets historie:
Navnet BRAG er ikke tilfældigt i Sønderborg, i slægtsbogen kan man se at BRAG-familien har opholdt sig i Sønderborg siden 1500 tallet, familien har i mange år beskæftiget sig med fiskeri og søfart. I903 blev Niels Henrik Brag viet til Dorothea Thietje, der var datter af en fiskerøgerfamilie fra Eckernførde. 1852 flygtede familien på grund af krigen i Schlesvigholsten. De bosatte sig på Lille Okseø og senere i Stranderød.
Omkring år 1900 startede grundlæggerens søn, Iwer Andreas Thietje, eget røgeri på Nørre Havnegade i Sønderborg. Han blev kun 36 år gammel, og hans enke måtte køre firmaet videre med hjælp af familien Hess, som også stammede fra Stranderød.
Røgeriet videreførtes senere af børnebørnene Iwer og Heinrich Brag. I 1945 flyttede Virksomheden til Langbrogade 12-14, hvor det blev kendt som Brødrene Brags Røgeri.
Den gamle tradition lever dog fortsat, idet Jytte og Erik 2007 åbnede café og røgeri på Sundgade 11. På samme adresse har Erik drevet forretningen BRAG- Søsport & Fiskeriartikler siden 1979.
Caféen serverede i begyndelsen små fiskeretter især røget fisk fra eget fiskerøgeri.
I dag er CAFÈ BRAG åben for selskaber hele året igennem på bestilling.